Mødelokation som huskekage - OrgaNicer alle menneskers sanser

Mødelokation som huskekage Planlægning af forretningsmøder er ofte en meget praktisk affære. Hvor det skal foregå, er en hurtig beslutning – for det er jo indholdet, der er det vigtige! Men når du planlægger dit forretningsmøde, er stedet omkring mødet dog ikke helt ligegyldigt.

Af Jeanne Harboe

I denne artikel ser OrgaNicer nærmere på hvordan du kan bruge stedets potentiale til at gøre mødet til en oplevelse, der kan huskes og som understøtter mødets formål, og som i sidste ende giver en højere ROI for mødets deltagere.

Hvad er formålet med dit møde?

Når du planlægger et møde, er formålet det første, du skal gøre dig klart. Formålet skal understøttes i alle de beslutninger, du tager i løbet af planlægningen, da det kan afgøre mødets succes. Mødets beliggenhed er et af de områder, hvor formålet kan bruges aktivt til at løfte mødeformen.

Hvordan indtager mennesker viden?

Alle mennesker lærer bedst på forskellige måder [1] . Mennesket sanser, erfarer, oplever og fortolker steder og information igennem kroppen i bevægelse [2] . Det vil sige, at når et menneske bevæger sig på et sted, indtager kroppen stedet igennem lugt, smag, berøring, hørelse og syn.

For at den information, der overleveres på mødet, kan føres fra deltagernes korttidshukommelse til langtidshukommelsen, kræver det opmærksomhed, sammenhæng og gentagelse. [3]  Her kan sammenhæng mellem sted og formål medvirke til, at deltagerne husker og lærer bedre. Lugtesansen er fx en af de hurtigste indgange til hukommelsen, og ved at bringe denne og andre sanser i spil, bliver læringen derved nemmere at indtage og optage. [4]

Hvordan opfatter mennesker steder?

Menneskers personlige følelser og erfaringsgrundlag er et vigtigt element i dannelsen af et steds følelse. Opfattelsen af et sted bliver skabt af individet eller i sociale grupper ud fra nærværende situation og det følelsesmæssige behov, de har. [5]  Mennesker opfatter verden i forhold til dem selv, og eksempelvist en trappe kan derfor blive opfattet som enten en forhindring eller en trappe ud fra det enkelte menneskes eget kropslige sansebillede [6] .

De fysiske rammer er præget af historie, tradition, symbolske værdier, idealer osv. [7]  Sammenholdt med sansernes input giver dette en gensidig påvirkning steder og mennesker imellem. I og med at menneskers sanser påvirker hukommelsen, er stedet derfor med til at påvirke den måde, et mødes budskab bliver opfattet. [8]

Hvad kan jeg bruge denne viden til, når jeg vælger mødelokation?

Som arrangør kan du undersøge og justere de associationer, som et sted giver og derigennem skabe de optimale rammer for mødet og den oplevelse, du vil give deltagerne.

Hvis der ikke er sammenhæng mellem den fysiske og sansemæssige oplevelse og den information, som deltagerne skal modtage, bliver den måske fejlmodtaget og dermed ikke optaget i langtidshukommelsen.

Integrerer du derimod læringen på mødet ind i selve den fysiske oplevelse omkring rummet og stedet, bliver læringen i meget højere grad indlagt i hukommelsen på deltagerne. Netop fordi læring, for mange mennesker, nemmere indlæres, hvis flere af sanserne er sat i spil. Den enkelte mødedeltagers ROI er altså ikke kun påvirket af mødets indhold, men er også influeret af mødets omgivelser.

Kreativt møde eller fokus på beslutninger?

Skal du afholde et kreativt planlægningsmøde, kan omgivelserne hjælpe med at stimulere kreativiteten og en gåtur i området kan eksempelvis give inspiration til nye idéer. Omvendt, skal du afholde et møde, hvor der skal træffes hurtige beslutninger, kan det være, at mødets omgivelser skal nedtones for stimuli. Et fysisk rum, der er for distraherende, fordi det afviger fra dit generelle budskab, kan forhindre dine deltagere i at optage læringen eller fuldføre en opgave. Hvis du afholder et møde, en konference eller et seminar, hvor tilegnelse af ny viden, idéudvikling eller lignende er formålet, er du netop interesseret i, at deltagerne kan huske, hvad de har lært samt at mødet foregår under de bedste omstændigheder. Så hvorfor ikke bruge alle de virkemidler, du har?

Planlægger du dit møde omkring kreativ konceptudvikling, men afholder det i et lokale uden stimuli, bliver deltagernes sanser ikke sat i spil og kan dermed ikke bidrage positivt til at understøtte kreativiteten.

Hvis du i stedet indlægger betydning fra området i dit møde, skabes en helt anden sammenhæng og kreativ stimuli i mødet. På ethvert sted er der et helt specielt liv, et individuelt særpræg og en følelse, der kan være med til at skabe et meget stærkere indtryk af selve mødeoplevelsen.

Hvor kan du læse mere

Hvis du er interesseret i at læse mere om hvordan de fysiske omgivelser kan påvirke udbyttet og intensisteten af en oplevelse, kan vi anbefale læsning af:

Michael Haldrup: ”Materialitet og praksis i skabelsen af oplevelsesrum” Jonas Frykman og Niels Gilje: “Being there” Howard Gardner: “Frames of Mind: The Theory of Multiple Int ybgwiopo. Mens klassiske timberland støvlerelligences” Marshall McLuhan ”the medium is the message” Karen E. Till: ”Hauntings, Memory, Place” Thomas Szulevicz og Klaus Nielsen: ”Den topografiske vending og læring i praksis”

 

Kildehenvisninger

[1]  Howard Gardner

[2]  Michael Haldrup

[3]   http://www.dr.dk/DR2/VidenOm/Temaer/Hjernen/20070131170657.htm

[4]   http://www.dr.dk/DR2/VidenOm/Temaer/Hjernen/20070206154525.htm

[5]  Jonas Frykman og Niels Gilje: “Being there”

[6]  Thomas Szulevicz og Klaus Nielsen

[7]  Thomas Szulevicz og Klaus Nielsen

[8]  Karen E. Till


alle menneskers sanser

Blå damens timberland støvler
Kne høye støvler
barn støvler salg
Brune kvinners timberland støvler
barn støvler salg Pædagogisk arbejde og teknologi

Sider

Forside Individuelle betragtninger Faglige artikler Team 1 Team 2 Team 3 Team 4 Team 5 Son-x og de fem sanser Teknologien har sæt sit præg i hverdagslivet, og vi kan nu få gavn af den på mange måder. Det er lige meget hvor gammel eller ung man er. Et af de seneste nye opfindelser, er den nye udgave af gyngen. Det kaldes for Son-X, og er en enhed, der kan hænges på alle typer af gynger. Denne slags gynge er med til at stimulere de fem sanser, som børnene udvikler med tiden. Gynge Børn elsker at gynde uanset om de er på dækgyngen, rede gyngen eller en stejl skrænt i tovet med den tværgående pind. Alle gyngetyperne har det til fælles, at man oplever en intens sug i maven, man får vinden i håret og følelsen af frihed, når man svinger frem og tilbage er fremtrædende. Gynger kommer i mange forskellige former og udgaver. En af de sidste udgaver, som er udkommet kaldes for son-x Octavia. Son-x Son-x er en enhed, der kan påføres alle typer gynger og sættes øverst på et af gyngens reb. Son-x Octavia er en interaktiv gynge, der har som ambition at kombinere gyngens kvaliteter, som vi ved virker godt til legeaktiviteter, med nye ideer fra teknologi og det auditive. Son-x Octavia er kommet på markedet. Det blev lanceret af svenske HAGS i et joint venture med den danske iværksættervirksomhed, PlayItSound. Sansesystemerne Allerede ved fødslen er de fleste sansetyper veludviklet og mere organiserede. Dog er der nogle sansesystemer, som allerede har været aktive ved forstertilværelsen. Sanseimpulserne bliver mærket af spædbørn, som reagerer på det fra deres krop og omverden. Derudover reagerer spædbørn også på berøring på deres kropstilling(er) og bevægelser. Ved fødslen kan spædbørn allerede smage, lugte, høre og se lige så meget som de har behov for, for at kunne lære at være trygge ved deres omsorgsgiver. Alle fem sanser som er Lugtesansen, synsansen, smagssansen, høresansen og følesansen er meget vigtige for menneskers overlevelse, og for deres oplevelser, læring og udvikling. Sansesystemerne fungerer som en funktionel helhed og kan derfor ikke adskilles fra hinanden. Lugtesansen Fra fødslen og hele livet igennem giver lugtesansen mennesket vigtige oplysninger. Spædbørn kan skelne deres mødres lugte fra alle andre lugte. Lugtesansen giver spædbarn mulighed for at søge omsorg, beskyttelse og kontakt hos moderen. Hukommelse for lugte er meget stærkt. Hele livet igennem er det ofte via lugte eller dufte, man husker og genoplever tidlige hændelser. Høresansen Det auditive sansesystem er den første sans der udvikles. Allerede fra fødslen kan spædbarn skelne deres omsorgsgivers stemme fra alle andre lyde. Med tiden og øvelsen udvikles høresansen, så man oplever og skelner detaljer i lyde fra legetøj, bogstavlyde, stavelser, musik, ord og tal. Den nye son-x Octavia stimulerer barnets hørelse ved at barnet høre forskellige lyde, mens det gynger. Smagssansen Smagssansen består af sans for sødt, salt, surt og bitter. Derudover er der også kombinationer af disse forskellige smag. Gennem smagsløg på tungen opfatter vi smagen. Hos nyfødte er smagssansen udviklet til at kunne skelne sin egen mors mælk og afvise det mælk der ikke smager af hendes mælk. Smagssansen kan senere afgøre om det man har puttet i munden, er fordærvet, rådden, brændt eller giftigt hvilket er vigtigt af hensyn til ens overlevelse. Smagssansen består af sans for sødt, salt, surt og bitter. Derudover er der også kombinationer af disse forskellige smag. Gennem smagsløg på tungen opfatter vi smagen. Hos nyfødte er smagssansen udviklet til at kunne skelne sin egen mors mælk og afvise det mælk der ikke smager af hendes mælk. Smagssansen kan senere afgøre om det man har puttet i munden, er fordærvet, rådden, brændt eller giftigt hvilket er vigtigt af hensyn til ens overlevelse. Synssansen Det visuelle sansesystem er hos spædbørn udviklet til at kunne skelne på kortere afstand, f.eks. afstanden fra mors bryst til hendes ansigt , mens de endnu ikke kan regulere synsindtryk generelt . Med tiden og øvelsen udvikles synsansen så man kan forudse og se en fare og derved undgå den. F.eks. kan man undgå at blive ramt af en bil i trafikken . Via synsansen lærer man at skelne detaljer i ansigtet, bevægelse, former, farver, legetøj, bogstaver, tal osv. Den pirres også nysgerrigheden til at opleve og skelne: finde en rød legoklodser i kufferten, et m fra et n , et 2 tal fra et 5 tal. I via synet kan man få informationer til at kontrollere sine handlinger f.eks. lære man balancen at spark til en bold, hælde mælk i et glas, spiller på klaver osv .. Følesansen Allerede i fostertilværelsen stimuleres og udvikles det taktile sansesystem. Sanseimpulser via fostervandets bevægelser, berøring mod livmodervæggen eller sutte på fingre giver fosteret taktile oplevelse. Sansecellerne ligger tættest omkring munden, kønsorganer og på fingerspidserne, mens de er mere spredt på resten af kroppen . Berøringen af kærlige hænder har stor betydning for spædbarns tryghed og udvikling. Mange af spædbørns motoriske reaktioner aktiveres som hensigtsmæssige svar på berøringen. F.eks. spædbarn drejer hovedet mod (brystevorten) ved berøringen af deres kinder og begynder at sutte ,når læberne berøres. Følesansen er en sanse der beskytter os at vi skal undgå skader såsom at flytte hånden eller benet væk fra den varme kogeplade, eller generelt noget der skære eller stikker en. Litteraturliste Ø   Gudring Gjesing (2006) Kropperns muligheder og kropumulige unger .kap 2. s46-50. Ø   Karoff Skovbjerg, Helle (2011). Den interaktive gynge Son-X. http://videnskab.dk/blog/den-interaktive-gynge-son-x Send med e-mail Blog om dette! Del via Twitter Del via Facebook Del på Pinterest Ingen kommentarer:

Start Abonner på: Indlæg (Atom) Simple tema. Leveret af Blogger .

David Eagleman Kan vi lave nye sanser for mennesker? 1,708,261 views • 20:34 • Subtitles in 32 languages